Invitation til ski-golf
Alle golfere og skiløbere inviteres hermed til en gang ski-golf i Bad Gastein. Bliver vi tilpas mange vil vi tillade os at kalde det uofficielt DM i skigolf.
Tid & sted
Den hygsomme gang ski-golf finder sted i Bad Gastein, Østrig i dagene 16. til 18. april 2010.
Program
Deltagelse ski-golf indbefatter to ski-golf turneringer. Een turnering som udgør vores eget lille danske uofficielle DM, og een turnering som udgør Gastein golfklubs internationale ski-golf turnering.
- Mandag 12. april til torsdag 15. april - frit skiløb, frit golfspil og almindelig hygge.
- Fredag den 16. april spilles golfmatchen som indgår i det uofficielle DM. Den match tæller således kun til det uofficielle DM og betragtes som prøverunde til Gastein golfklubs turnering
- Lørdag den 17. april køres storslalom i Sportgastein. Tiden og placering tæller i både det uofficielle DM og i Gastein golfklubs match.
- Søndag den 18. april spilles golfmatchen som indgår i Gastein golfklubs match
Hvor lang tid man ønsker at ankomme før fredag d. 16. og hvor lang tid man ønsker at være efter søndag d. 18. er helt op til en selv. Vi i arrangementskommiteen påregner at være i Bad Gastein fra ca. tirsdag morgen.
Vi forbeholder os retten til at ændre i programmet (grundet vejrlig).
Matchform og pointgivning
Golfmatchen spilles som slagspil fra scratch (gul tee). Deltagerne bliver efterfølgende tildelt placeringspoint efter samme tabel som anvendes i sejlsport.
Skidelen består af eet tællende storslalom gennemløb. Man får to forsøg til at køre det ene tællende løb. Deltagerne bliver som efter golfrunden tildelt placeringspoint efter samme tabel som anvendes i sejlsport.
Der tildeles naturligvis kun placeringspoint blandt de tilmeldte danske deltagere. Ved pointlighed findes vinderen ved at kigge på tiden af det ikke tællende slalom gennemløb. Ved evt. fortsat lighed spilles sudden death fra hul 10 og frem på golfbanen.
Der er een herrerække og een damerække. Dvs. der tages hverken hensyn til alder, HCP, antal uger på ski eller andet... det er den helt rå form :-) - hurtigste tid og færrest golfslag.
Øvrig info
- Golfklubbens informationsside fra 2008
- billeder fra 2008 - donnerstagherren
- billeder fra 2008 - taget af golfklubben
Indkvartering
Indkvartering sørger man som udgangspunkt selv for. Arrangørerne kan dog være behjælpelige med at finde passende indkvartering. Efter først-til-mølle (de 5 første) kan man bo tæt-på-gratis hos Thomas. (Man skal kun betale for linned og spytte i puljen til en gang slutrengøring)
Pris og betaling

Prisen inkluderer:
- greenfees fredag, lørdag og søndag
- liftkort til 1 dag
- velkomstgave
- golfklinik ved lokal golfpro
- forplejning under golfrunde (den gældende i den østrigske match)
- velkomstaften (let mad og drikke)
- gallamiddag på Grand Park Hotel i Bad Hof Gastein
- præmier til de dygtigste :)
Betaling venter vi med til prisen for 2010 bliver offentliggjort.
Transport
Transporten til Bad Gastein skal man selv sørge for. Vi vil dog tilstræbe at arrangere noget fælleskørsel. Bad Gastein ligger fint for både fly og tog. Man kan flyve til Munchen (godt 2 timer væk) eller Salzburg (1 time væk). Der er direkte togforbindelser fra Danmark til Bad Gastein.
Hvem står bag?
De primære ankermænd bag arrangementet er Thomas Jensen (inkarneret skiløber og blev for godt 3 år siden smittet af golfbacillen) og Rasmus Skov Jensen (en af bagmændende bag skisport.dk og ligeledes bidt af en gal golfbold).
Tilmelding
Man tilmelder sig ved at sende Thomas Jensen en mail.
Husk gerne at nævne om vi skal være behjælpelige med at få arrangeret transport og/eller indkvartering.
Sponsorer
Stævnet er velvilligt sponseret af følgende sponsorer:
Vi arbejder på at finde en række sponsorer som vil være behjælpelige med at forsøde præmiebordet. Har du kendskab til et firma som vil donere merchandise eller andet hører Thomas naturligvis meget gerne.
Webcam fra golfbanen:
