Invitation til ski-golf
Alle golfere og skiløbere inviteres hermed til en gang ski-golf i Bad Gastein. Bliver vi tilpas mange vil vi tillade os at kalde det uofficielt DM i skigolf.
Tid & sted
Den hygsomme gang ski-golf finder sted i Bad Gastein, Østrig i dagene 27. til 29. april 2012.
Program
Deltagelse ski-golf indbefatter to ski-golf turneringer. Een turnering som udgør vores eget lille danske uofficielle DM, og een turnering som udgør Gastein golfklubs internationale ski-golf turnering.
- Mandag 23. april til onsdag 25. april - frit skiløb, frit golfspil og almindelig hygge.
- Torsdag den 26. april spilles første runde af golfmatchen som indgår i det uofficielle DM. Den match tæller således kun til det uofficielle DM og betragtes som prøverunde til Gastein golfklubs turnering
- Fredag den 27. april spilles golfmatchen som indgår i det uofficielle DM. Den match tæller således kun til det uofficielle DM og betragtes som prøverunde til Gastein golfklubs turnering.
- Lørdag den 28. april køres storslalom i Sportgastein. Tiden og placering tæller i både det uofficielle DM og i Gastein golfklubs match.
- Søndag den 29. april spilles golfmatchen som indgår i Gastein golfklubs match
Hvor lang tid man ønsker at ankomme før torsdag d. 26. og hvor lang tid man ønsker at være efter søndag d. 29. er helt op til en selv. Vi i arrangementskommiteen påregner at være i Bad Gastein fra ca. tirsdag morgen.
Vi forbeholder os retten til at ændre i programmet (grundet vejrlig).
Matchform og pointgivning
Golfmatchen spilles som slagspil fra scratch (gul tee). Deltagerne bliver efterfølgende tildelt placeringspoint efter samme tabel som anvendes i sejlsport.
Skidelen består af eet tællende storslalom gennemløb. Man får to forsøg til at køre det ene tællende løb. Deltagerne bliver som efter golfrunden tildelt placeringspoint efter samme tabel som anvendes i sejlsport.
Der tildeles naturligvis kun placeringspoint blandt de tilmeldte danske deltagere. Ved pointlighed findes vinderen ved at kigge på tiden af det ikke tællende slalom gennemløb. Ved evt. fortsat lighed spilles sudden death fra hul 10 og frem på golfbanen.
Der er een herrerække og een damerække. Dvs. der tages hverken hensyn til alder, HCP, antal uger på ski eller andet... det er den helt rå form :-) - hurtigste tid og færrest golfslag.
Øvrig info
- Golfklubbens hjemmeside
- billeder fra 2008 - donnerstagherren
- billeder fra 2010 - taget af golfklubben
Indkvartering
Vi satser på at vi alle kan bo ca. gratis. (Man skal kun betale for linned og spytte i puljen til en gang slutrengøring). Thomas har en lejlighed dernede og har sikkert adgang til en række, hvis det skulle vise sig at vi bliver mange. Sidste weekend i april er ikke just højsæson :)
Pris og betaling

Prisen inkluderer:
- greenfees fredag, lørdag og søndag
- liftkort til 1 dag
- velkomstgave
- golfklinik ved lokal golfpro
- forplejning under golfrunde (den gældende i den østrigske match)
- velkomstaften (let mad og drikke)
- gallamiddag på Grand Park Hotel i Bad Hof Gastein
- præmier til de dygtigste :)
Betaling venter vi med til prisen for 2012 bliver offentliggjort.
Transport
Transporten til Bad Gastein skal man selv sørge for. Vi vil dog tilstræbe at arrangere noget fælleskørsel. Bad Gastein ligger fint for både fly og tog. Man kan flyve til Munchen (godt 2 timer væk) eller Salzburg (1 time væk). Der er direkte togforbindelser fra Danmark til Bad Gastein.
Deltagere med adgang til firmabiler m. tilhørende benzinkort i handskerummet er naturligvis mere end velkomen til at tilmelde sig :)
Hvem står bag?
Den primære ankermand bag arrangementet er Thomas Jensen (inkarneret skiløber og talentløs golfspiller)
Tilmelding
Man tilmelder sig ved at sende Thomas Jensen en mail. I første omgang er al tilmelding ganske uforpligtende.
Sponsorer
Stævnet er velvilligt sponseret af følgende sponsorer:
Vi arbejder på at finde en række sponsorer som vil være behjælpelige med at forsøde præmiebordet. Har du kendskab til et firma som vil donere merchandise eller andet hører Thomas naturligvis meget gerne.
Webcam fra golfbanen:
