Bad Gastein logo

 

Nyheder for 2013-2014

Det er glædeligt, at være vidne til at Gastein år efter år foretager investeringer og tænker nye tanker. Således heller ikke til den her sæson har de ligget på den lade side. Nedenstående en hurtig gennemgang af de tiltag vi har hørt om.

Snekanoner fra mellemstation til Bad Gastein

En akilleshæl i Bad Gastein har i mange år været dagens sidste tur fra mellemstationen på Stubnerkogel ned til Bad Gastein by. Ofte har man været tvunget til at tage kabinen ned - og kabiner bør man altså kun tage op, for så at stå på ski ned. Pisten ned til byen og sneen derpå har simpelthen været for ringe.

Dette er nu til denne sæson løst. Pisterne ned til Bad Gastein by er blevet gjort bredere og så er snesikkerheden sikret vha et topmoderne kunstsneanlæg, herunder nyt vandreservoir.

Sidste vinter fik de gjort pisterne fra topstationen til mellemstationen klar på samme vis. Og vi var dybt imponerede - selvom den side af Stubnerkogel er vindblæst var der gennem hele sæsonen faktisk perfekt føre på pisterne pga. de ny tiltag.

Hele projektet på østsiden af Stubnerkogel har alt i alt koster 20 millioner EUR

Funslope Gastein

En anden ny ting er den såkaldte Fun Slope Gastein. Det laves på Schlossalm, nærmere bestemt omkring Haitzingalm. Det er en ganske unik nyhed - nemlig en slags hybrid mellem en almindelig piste, en snowpark og en bane til skiercross. Se nedenstående video som giver et godt indblik i hvad det er.

Sværhedsgraden skulle efter sigende ikke blive høj - vel svarende til en blå piste - blot med sjove forhindringer i form af bump, sving, broer og lignende. Det lyder alt i alt som et sjovt tiltag for børn og barnlige sjæle.

Gasti Park - børneområde udvides

Børneområdet Gasti Park i Angertal udvides. Gasti er den lokale maskot. Hele området Gasti er perfekt til børn og begyndere som elsker de trygge omgivelser. Hele børneområdet har sit eget lille liftsystem med rullende fortove og slæbelifte. Området er udvidet og der er bygget flere "forlystelser".

Ny kategorier af liftkort.

Alle lifte er fra den her sæson med automatiske kortlæsere. Det betyder at man kan købe "morning-only" liftkort. På samme vis som man kan købe "3-timers-liftkort".

Skiline.cc

Også som en konsekvens af at samtlige lifte nu har kortlæsere kan man gøre brug af tjenesten Skiline.

Ved at indtaste dit liftkortnummer på www.skiline.cc, kan du få oprettet et diagram over din skidag. Det angiver antal højdemeter, kilometer pister og antal løft, du har brugt i løbet af dit besøg. Hvis du ønsker det, så du kan se, hvordan du matcher op mod andre skiløbere og selv deltage i forskellige konkurrencer.

Gratis WIFI i skiområdet

Antallet af gratis hotspots i skiområdet er udvidet. I hele Ski Amadé er der nu over 300 hotspots.

Mere lavinesikkerhed

Der er opsat flere detonationsmaster - for at kunne springe laviner på sikker og forsvarlig vis.

Pistemaskiner

Der er indkøbt et par ny pistemaskiner - pris knap 1 million EUR

Pisteforbedringer og flere snekanoner i Dorfgastein

Også i Dorfgastein er kunstneanlægget udvidet betragteligt. Og der er bygget ny og bredere pister.


Snekanoner

 
 

Thomas & Sibylle | Esther Aggebos Gade 58, 3.tv.| 8000 Aarhus C | Denmark | mail@alpeferie.dk